Gratis

Åben tegnestue: Metroselskabet

Tid

15. november 2017 17:00 - 18:30
Tilføj til kalender2017-11-15 17:00:002017-11-15 18:30:00Europe/CopenhagenÅben tegnestue: MetroselskabetMetrovej 5, 2300 København SFAOD og DL

Sted

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Metrovej 5
2300 København S

Medlemspris

Gratis

Arrangør

FAOD og DL

Forbundet Arkitekter og Designere inviterer i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter, igen til ‘Åben Tegnestue’. Denne gang er det arkitekterne i Metroselskabet & Hovedstadens Letbane, der byder indenfor.
Kom og hør om, hvordan det er at arbejde som arkitekt i en bygherreorganisation med store infrastrukturprojekter. Vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der åbner i 2019-2023, og som kommer til at skabe nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden.

Oplev det tværfaglige og internationale miljø, hvor 350 medarbejdere og omkring 500 rådgivere fra ind- og udland arbejder sammen om projekterne. Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift.

Få et kig ind i maskinrummet på Cityringen – Danmarks største byggeprojekt i 400 år, metroen til Nordhavnen og metroen til Sydhavnen med kunst på hver station.

Vi glæder os til at byde jer velkommen hos Metroselskabet og Hovedstadens Letbane til fagligt samvær, netværk og et let traktement!

Arrangementet er gratis og åbent for alle, men kræver tilmelding.

Illustration: Havneholmen, Superflex