Nyt fra branchen

Der skal bygges mange boliger de næste 25 år

Arkivfoto: Per Rehfeldt.

68 kommuner skal frem mod 2045 kunne tilbyde flere boliger. Foruden København og Aarhus er det særligt en række jyske vækstområder og forstadskommunerne til København.

Der bliver fortsat rig mulighed for at investere i nye boligprojekter de næste 25 år. Ifølge en ny undersøgelse fra Spar Nord, der blandt andet tager udgangspunkt i den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, er der nemlig på tværs af landet behov for yderligere 240.000 boliger frem mod 2045, såfremt forholdet mellem antallet af beboere og antallet af boliger i de forskellige kommuner skal forblive det samme som i dag, skriver Spar Nord i en pressemeddelelse.

Ikke overraskende er det Københavns Kommune, som skal vokse mest målt på antallet af boliger frem mod 2045. Her skal boligudbuddet udbygges med 21 procent svarende til flere end 67.000 nye boliger.

Dog er det Skanderborg Kommune, der procentuelt skal vokse mest efterfulgt af København og Horsens Kommune. I Skanderborg Kommune skal boligudbuddet udvides med hele 24 procent, mens tallet er knap 21 procent for Horsens Kommune. Det svarer til godt 6.400 boliger i Skanderborg Kommune og lidt flere end 9.000 boliger i Horsens Kommune.

– Det er bemærkelsesværdigt, at Skanderborg og Horsens kommer til at vokse hurtigere end både storbyer som Aarhus og Aalborg samt de attraktive forstadskommuner til København, mens man også kan notere sig, at Silkeborg Kommune ligger med i top-10 over de kommuner, der skal vokse mest. Bag denne udvikling ligger blandt andet, at disse byer ligger i pendlerafstand til vækstområder som Aarhus og trekantområdet, i tæt afstand til motorvejen og i områder ved fjord, sø eller skov, hvilket gør dem til attraktive boligområder, fortæller cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.

 

Boligpriser gør folk til pendlere
Foruden de fire jyske byer og København er det forstadskommuner til København som Rødovre, Solrød og Allerød, der frem mod 2045 kommer til at opleve den største vækst i boligbehovet

– Vi kommer generelt til at se en stor befolkningstilvækst i de byer, der ligger i pendlerafstand til landets større byer. Det hænger blandt andet sammen med, at boligpriserne i de største byer efterhånden er så høje, at den gennemsnitlige danskers indkomst ikke rækker til ret mange kvadratmeter. Mange job vil dog forsat centreres i de store byer, og derfor vælger flere at flytte til forstadskommunerne, hvor kvadratmeterpriserne er betydeligt lavere.

I Rødovre Kommune ventes boligbehovet at vokse med 20,6 procent i de kommende 25 år svarende til knap 4.000 boliger, mens man i Aarhus Kommune skal bygge flere end 33.000 boliger, hvilket vil være en stigning i boligudbuddet på 19,4 procent.

 

Danskerne fraflytter yderområderne
I den anden ende af tabellen finder man kommuner, som Lemvig, Lolland, Morsø og Ærø, der alle kæmper med negativ befolkningstilvækst. Faktisk vil 20 ud af landets 98 kommuner opleve en negativ vækst i boligbehovet de næste 25 år.

– Flere kommuner i yderområderne er stærkt udfordrede af faldende befolkningstal, hvilket ikke alene betyder, at rigtig mange boliger kommer til at stå tomme i fremtiden, men også at det kan få potentielt negative konsekvenser for erhvervslivet, arbejdsløsheden og boligpriserne, som skaber dårlige vilkår for kommunerne fremadrettet, slutter Jens Nyholm.

Boligbehovet i Lemvig Kommune står ifølge analysen til at falde med 12,5 procent eller 1.355 boliger, mens tilsvarende for Lolland Kommune ventes at falde med 10,5 procent svarende til 2,621 boliger.