Nyt fra branchen

C.F. Møller designer psykiatrisk afdeling i Springfield

Illustration: C. F. Møller.

Ny psykiatrisk afdeling på Springfield University Hospital er nu myndighedsgodkendt. Projektet er tegnet af C.F. Møller Architects.

South West London and St George’s Mental Health NHS Trust (SWLSTG) har meddelt, at myndighedsgodkendelsen nu er i hus til at påbegynde arbejdet på fondens to nye topmoderne tilbud, tegnet af C.F. Møller Architects.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra SWLSTG og af C. F. Møllers nyheder.

Illustration: C. F. Møller.

 

C.F. Møller har været hyret af South West London and St George’s NHS Mental Health Trust siden august 2012 efter at være blevet udpeget som fondens konsulent med ansvar for arkitektur og kontakten til entreprenører efter en tretrins, RIBA-sponsoreret konkurrence, skriver C. F. Møller på hjemmesiden. 

– Den nye psykiatriske afdeling på fondens primære lokation ved Springfield University i Tooting Bec kommer til at bestå af to særskilte bygninger, som tilsammen vil rumme sengeafdelinger, en bred vifte af ambulante tilbud til børn og voksne, kursuscenter (Recovery College), undervisningsfaciliteter og støttefunktioner, siger Teva Hesse, direktør hos C.F. Møller Architects’ kontor i London og Design Team Leader.

De nye bygninger vil også komme til at omfatte detailbutikker og parkering i flere etager, der vil kunne bruges af både hospitalet og de nye boligområder, der er ved at blive anlagt rundt omkring hospitalet.

 

Illustration: C. F. Møller.