Nyt fra branchen

Bylivet går på vandet

Restaurant Vandvid står bag “Flydende bespisning”. Foto fra By & Havn.

By & Havn har sagt god for fem nye projekter i Københavns Havn. Næste deadline for projekt-ansøgninger er 1. august.

By & Havn arbejder for en levende havn med en god balance af byliv, rekreative og kommercielle aktiviteter, og derfor inviterede selskabet i maj alle aktører til at byde ind med nye, spændende aktiviteter til Københavns blå byrum. Det kommer der nu fem nye projekter ud af, og flere vil komme til med tiden. Fremover kan man nemlig søge om at søsætte sit projekt i havnen seks gange om året.

By & Havn har sagt god for fem nye projekter i Københavns Havn. By & Havn modtog 20 ansøgninger med forskellige typer af ideer og projekter til havnen. Fire af dem er nu klar til at blive søsat, og et enkelt er allerede blevet afholdt, skriver By & Havn i nyhederne.

Dialogen fortsætter med de øvrige projektansøgere med henblik på, at flere projekter kan realiseres. Nogle af projekterne skal kvalificeres, nogle skal have finansieringen på plads, og andre har behov for noget helt tredje, før de kan søsættes, skriver By & Havn.

Samtidig åbner By & Havn for den næste ansøgnigsrunde, der har deadline 1. august.

 

De fem projekter
De fem udvalgte projekter, de alle bliver realiseret i år, er blandt andet Den flydende stue og Flydende bespisning.

Booker man Den Flydende Stue kan op til 12 passagerer sejle rundt i havnen på en tømmerflåde med bord og bænke. Tømmerflåden har en lille påhængsmotor og er nem at sejle, så man kan leje den uden kaptajn. Projektmagerne ser den som oplagt til en tur med venner, kollegaer eller familie med gode rammer for samvær og hygge.

 

Illustration: Restaurant Vandvid.
Fra By & Havns nyheder.

Restaurant Vandvid, der står bag “Flydende bespisning”, driver allerede restaurant på en husbåd i Sydhavn, men udvider nu med et flydende køkken, der skal sejle rundt i havnen. Herfra vil de servere økologisk og klimavenlig mad til alle de sultne gæster i havnen – der, hvor de er. Den lille køkkenflåde tager op til 10 gæster ombord. De dyrker selv en del krydderurter til restauranten fra deres flydende byhave.

Læs mere en de tre håndværkere/designere bag projektet.


Fakta om de fem udvalgte projekter

Pinsefest i Sydhavn: Kirken i Sydhavn (Frederiksholm Kirke) afholder hvert år en Pinsefest. Festlighederne udfoldede sig ved havnebadet i Sydhavn med brassband, madboder og børneaktiviteter. Denne gang var børneaktiviteterne også på vand. Projektmager: Kirken i Sydhavn 

Flydende bespisning: Restaurant Vandvid driver allerede restaurant på en husbåd i Sydhavn, men udvider nu med et flydende køkken, der skal sejle rundt i havnen. Herfra vil de servere økologisk og klimavenlig mad til alle de sultne gæster i havnen – der, hvor de er. Den lille køkkenflåde tager op til 10 gæster ombord. De dyrker selv en del krydderurter til restauranten fra deres flydende byhave. Projektmager: Restaurant Vandvid

Den flydende stue: Booker man Den Flydende Stue kan op til 12 passagerer sejle rundt i havnen på en tømmerflåde med bord og bænke. Tømmerflåden har en lille påhængsmotor og er nem at sejle, så man kan leje den uden kaptajn. Projektmagerne ser den som oplagt til en tur med venner, kollegaer eller familie med gode rammer for samvær og hygge. Projektmager: Cph Raft Entertainment

Boatie – 70’erne sejler til nutiden: Boatie er en sejlende tømmerflåde, der ligner en dagligstue fra 70’erne med en brun hjørnesofa og et orange kakkelbord. Tømmerflåden udlejes kun med kaptajn, og projektmageren håber, at det kitschede udtryk kan bringe et smil på læben, når den sejler gennem havnen. Planen er, at konceptet også skal fungere om vinteren med kaleche på stuen og opvarmning. Projektmager: Max Kim Tobiasen

SUP center: I et SUP center kommer man til at kunne tage kurser og leje Stand Up Paddle boards (SUP). Det vil gøre det nemt at få en god og sikker introduktion til sporten, og skal bidrage til et aktivt miljø for SUP i havnen. Et SUP center består af en opbevaringsenhed og et opholdsområde, så det også kan blive et socialt omdrejningspunkt i havnen.  Projektmager: Copenhagen Surf School.