Nyt fra branchen

Byer er ikke gearet til hedebølger

Arkivfoto: Per Rehfeldt.

Sweco har lavet rapport, der stiller skarpt på udfordringen med varmestigninger og udfordringen i især større byer.

Frem mod 2050 bliver Danmark varmere, og vi vil opleve flere hedebølger end i dag. En temperaturstigning på blot et par grader vil medføre et øget pres på vores byer, og særligt sårbare befolkningsgrupper som ældre og svage er udsatte i varmen.

I dag er de danske byer ikke gearet til fremtidens varmere vejr, og heden som klimaudfordring skal i højere grad tænkes ind i byplanlægningen allerede nu for at modstå den såkaldte Urban Heat Islands-effekt.

Det viser research på området, som Sweco i dag præsenterer i en ny rapport.

Årets første sommermåned har allerede budt på flere varme sommerdage, og ifølge fremskrivninger om fremtidens klima, er det noget, vi skal vænne os til. I 2050 vil Danmark være ca. to grader varmere, vækstsæsonen vil være forlænget med mere end en måned, og antallet af dage med hedebølger vil være næsten fordoblet.

 

En overset, usynlig trussel
I dag nyder mange danskere det lunere klima. Men i fremtiden vil hedebølger og tørkeperioder blive en mere alvorlig trussel, som vi skal forholde os til og tænke ind i planlægningen af vores byer allerede nu. Det er nemlig særligt byerne, som ikke er gearet til temperaturstigningen.

Arkivfoto: Per Rehfeldt.

– Vi har fortættet vores byer gennem hundredvis af år, og det er i høj grad hårde overflader som asfalt, sten, tagpap og tegl, som kendetegner byerne i dag. Ved hedebølger resulterer det i, at vores byer bliver overophedet – fx er der i København målt forskelle i overfladetemperatur på op til 12 grader mellem områder uden for byen og indre kvarterer som Vesterbro,” fortæller Camilla Hvid, som er landskabsarkitekt og arkitektingeniør i Swecos afdeling for Klima og Bysikring.

– Fænomenet Urban Heat Islands er overset, og ikke alle kommuner forholder sig til det i dag i forhold til planlægningen af vores byer. Danske byer – herunder København – skal i fremtiden arbejde mere med strategier for håndtering af ekstrem hede. Det er nødvendigt at tænke det ind i byplanlægningen, hvis vi skal forebygge dødsfald som følge af hedebølger. Og både renovering af den eksisterende by og etablering af nye bydele skal tage højde for varmen og indbygge flere elementer, som skaber en kølende effekt.

 

Sådan bekæmper vi heden
I rapporten fremhæver eksperterne, at hedebølger og varme på europæisk plan er den hyppigste årsag til dødsfald sammenlignet med andre klimarelaterede hændelser som fx storm, lynnedslag og skybrud. I dag er problematikken størst i Sydeuropa, men hede bliver en del af det trusselsbillede, som danske byer skal forholde sig til i fremtiden, hvor vi ifølge fremskrivninger vil få et klima, der minder mere om et middelhavsklima.

Ifølge Camilla Hvid er der flere måder, vi kan tilpasse vores byer til et stadigt varmere klima.

Arkivfoto: Per Rehfeldt.

– En del af løsningen er at tænke flere blå og grønne rum i vores byer – flere parker, mere vand, flere træer. Fx ser vi, at København lige nu vil plante 100.000 træer i hovedstaden frem mod 2030, hvilket er super positivt – træer skaber skygge, øger luftfugtigheden og bidrager til at sænke temperaturen i byen. Men vi kan også gøre meget ved at tænke i lyse overflader, når vi planlægger eller omdanner byen – fx ved at udskifte sort tagpap med lyst, og indarbejde flere grønne tage og facader, hvor det er muligt, siger Camilla Hvid.

Samtidig skal krav om varmetilpasning ind i by- og projektudvikling helt fra begyndelsen på samme måde, som mange gør i dag med hensyn til klimatilpasning, biodiversitet og regnvandshåndtering.

– I dag har vi berørt emnet i enkelte udbud på projekter, men vi kan gøre meget mere for at sammentænke byplanlægningen, så hensyn til overophedning også bliver en del af ligningen – fx ved at arbejde mere med certificering af byområder, hvor bl.a. DGNB for Byområder har indarbejdet krav om netop dette.

 

 


Fakta om heden – den usynlige fjende

Urban Heat Islands – på dansk ”varmeøeffekten” er et udtryk for den ekstra varme, der ophober sig i fortættede byer med mange hårde og mørke overflader og belægninger
Generelt er temperaturen i de indre dele af København ca. 3 grader højere end de omkringliggende forstadskommuner, og der har været målt temperaturforskelle på helt op til 12 grader mellem Vesterbro og områder uden for København
Ekstrem hede er det naturfænomen i Europa, der har flest liv på samvittigheden. Fra 2000 til 2018 omkom lidt flere end 700 mennesker i Europa, mens en hedebølge i blot et enkelt år tog livet af 70.000 mennesker.



Rapporten

Rapporten ”Building resilience: Being young and getting old in a hotter Europe” er tredje udgivelse i serien af Urban Insight-rapporter fra Sweco om emnet Climate Action 2020. I rapporten fremhæver forfatterne specifikke data, fakta og viden, der er nødvendig for at kunne planlægge og designe fremtidens klimarobuste, sikre og attraktive bymiljøer.

Læs hele rapporten