Nyt fra branchen

BIGs projekt i Esbjerg bliver realiseret med tre tårne

Illustration: BIG.

Forsvarsministeriet har trukket indsigelsen mod byggeriet af et af de tre tårne i Esbjerg. Nu realiseres BIGs projekt i sin helhed.

I december 2017 præsenteredde Esbjerg Kommne et projekt af BIG. Esbjerg Towers hedder projektet, som Bjarke Ingels Group har designet. Byggeriet indeholder tre boligtårne på 6, 10 og 17 etager og er en del af den helhedsplan, der skal udvikle Tovværket til et attraktivt område i det centrale Esbjerg. Tre højhuse på henholdsvis 57, 35 og 23 meter bliver en del af det spektakulære byggeri, som snart vil rejse sig på Tovværket i Esbjerg, skrev Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

 Forsvarsministeriet gjorde imidlertid indsigelse mod byggeriet af det højeste tårn, fordi det fra ministeriets side blev gjort gældende, at bygningens højde muligvis ville kunne begrænse anvendelsen af Forsvarets TPS-radar på Flyvestation Skrydstrup 54 km væk.

Men beregninger fra et certificeret rådgivningsfirma afviser nu mulige forstyrrelser.

Så nu Forsvarsministeriet officielt trukket den indsigelse, der vakte vrede i Esbjerg Byråd så politikerne måtte nøjes med at godkende to af de tre tårne på Tovværksgrunden, skriver Jyske Vestkysten. Men nu er der grønt lys til det højeste af de tre tårne i Esbjergs nye boligprojekt med navnet ”A Place To Esbjerg” – tidligere ”Esbjerg Towers”.

 

Illustration: BIG.