Nyt fra branchen

Arkitektgruppens stifter træder tilbage

Jørgen Witting grundlagde AG Gruppen i 1986, men træder nu tilbage efter 33 år.

Efter 33 år i AG Gruppen har Jørgen Witting valgt at sælge sin aktiepost til sin kompagnon Robin Feddern.

Efter 33 år i AG Gruppen har Jørgen Witting valgt at sælge sin aktiepost til sin kompagnon Robin Feddern. Robin Feddern ejer i forvejen halvdelen af aktierne i AG Gruppen og udvider således dette ejerskab til 100 procent, skriver SG Gruppen i en pressemeddelelse.

Jørgen Witting startede i 1986 Arkitektgruppen (det nuværende AG Gruppen) sammen med to partnere og var frem til 2015 selskabets administrerende direktør. Herefter har han fungeret som koncernens bestyrelsesformand. I forbindelse med aktieoverdragelsen fratræder Jørgen Witting alle sine poster i koncernen. Nuværende bestyrelsesmedlem Lars Holst overtager posten som bestyrelsesformand.

Jørgen har betydet utroligt meget for AG Gruppen igennem årene, siger er Robin Feddern.

– Hans stærke fokus på, at kvaliteten skal være i top, har bidraget stærkt til AG Gruppens position i branchen i dag. Vi skylder Jørgen stor tak for en kæmpe indsats.
Jørgen Wittings fratræden ændrer ikke på AG Gruppens strategi, som også fremover vil være fokuseret på by- og ejendomsudvikling i stærke samarbejder med branchens øvrige aktører.

 


Om AG Gruppen

AG Gruppen blev stiftet i 1986 under navnet Arkitektgruppen, og siden er der sket en del.

Udgangspunktet er dog det samme: at skabe attraktive bolig- og erhvervsbyggerier, som afleveres til den aftalte tid, pris og kvalitet.

Og altid med omtanke for investorerne, nærmiljøet og de mennesker der skal bo og arbejde i bygningerne.

I dag er AG Gruppen en af de vigtigste aktører i branchen med over 7.000 boliger og erhvervsbyggerier bag sig. Det handler om, at vi ikke bare er en boligfabrik, men en virksomhed, der skaber plads. Hjem og arbejdspladser som er bygget til mennesker og skabt med omtanke – og i en kvalitet, der kan tåle livet.