Nyt fra branchen

AART tegner 12.500 kvm kontorbygning i Oslo

Illustration: AART architects.

AART architects tegner 12.500 kvadratmeter kontorer, showrooms og fællesfaciliteter til bydelen Bryn i Oslo.

12.500 kvadratmeter kontorer, showrooms og fællesfaciliteter i tæt samspil med den omgivende by. Det er essensen af en ny kontorbygning, som vi har tegnet for ejendomsselskaberne IK Gruppen og Argentum i den centrale del af bydelen Bryn i Oslo, skriver AART architects i nyhederne.
  
– Med den nye kontorbygning ønsker vi at bidrage til udviklingen af Bryn som en levende og attraktiv bydel. Sammen med IK Gruppen og Argentum har vi derfor lagt vægt på at skabe en bygning med en mangfoldighed af funktioner indadtil og et tæt samspil med byen udadtil, siger Anders Strange, stiftende partner i AART architects og daglig leder af virksomhedens kontor i Oslo.

 

Illustration: AART architects.

  
Kontorbygningen opføres på IK Gruppens ubebyggede grund i Bryn og forventes at stå færdig i slutningen af 2020. Bygningen bliver på 12.500 kvadratmeter fordelt på fem etager og vil bygges sammen med Argentums eksisterende bygning på nabogrunden, så der skabes et samlende kontorlandskab på 19.000 kvadratmeter i den centrale del af Bryn.

Læs mere om projektet

 

 


Fakta

Beliggenhed: Oslo, Norge
Status: Under opførelse
Størrelse: 12.500 kvm
Bygherre: Argentum IK Gruppen
Arkitekt: AART/SJ architects
Landskabsarkitekt: Studio Oslo Landskapsarkitekter
Rådgiver: Norconsult