Sygdom og Barns sygedage

Du har ret til fuld løn, hvis du er syg.

Du skal følge virksomhedens retningslinjer for, hvordan du melder dig syg. Som regel skal du sygemelde dig, når arbejdsdagen begynder.

Tit kan du finde retningslinjerne enten i din ansættelseskontrakt eller i en personalehåndbog. Din arbejdsgiver kan bede om en lægeerklæring som dokumentation for din sygdom.

Arbejdsgiveren har ikke ret til at få at vide, hvad du fejler, men hvis du selv synes, må du gerne fortælle det. Arbejdsgiveren må gerne spørge, hvornår du tror, du kan være tilbage på jobbet igen.

Er dit barn sygt? Læs her hvilke aftaler, der gælder for barns sygedag

Til lægen, tandlægen, kiropraktor eller fysioterapeut
Selv om din sygdom ikke forhindrer dig i at gå på arbejde, kan sygdommen godt kræve behandling. Det kan være, at du har brug for at gå til din egen læge eller en speciallæge, at få ambulant behandling på hospitalet, gå til tandlæge, fysioterapeut eller kiropraktor.

Som udgangspunkt skal behandlingen foregå udenfor arbejdstiden, men når det ikke er muligt, har du ret til at gå fra arbejdet. Til gengæld har du pligt til at forsøge at placere fraværet, så det er til mindst mulig gene for din arbejdsgiver. Du har ret til løn under fraværet.

Hvis din arbejdsgiver beder dig om det, skal du kunne dokumentere, at det er nødvendigt at søge behandling.

Læs vores nyhed

LØN PÅ BARNETS SYGEDAGE?

På mange arbejdspladser er der aftaler om, at en medarbejder kan få fuld løn og samtidig blive hjemme og passe et sygt barn på barnets første – og nogen steder også anden – sygedag.

Det er dog ikke noget, du har krav på i følge loven, og derfor må du aftale dig frem med din arbejdsgiver, hvis I ikke har en fælles aftale.

SYGEFRAVÆR

Regeringen og arbejdsmarkedets parter vedtog i efteråret 2008 en aftale om en række initiativer, som har til formål at nedbringe sygefraværet og fastholde sygemeldte medarbejdere på arbejdsmarkedet.

Midlet er større kontakt mellem arbejdsgiver og den sygemeldte under forløbet.

Aftalen har medført en række ændringer i håndteringen af sygefravær og i sygedagpengeloven, blandt andet afskaffelse af den almindelige ”Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed”. De seneste ændringer er trådt i kraft 4. januar 2010.

Tre nye begreber er blevet introduceret i den forbindelse:

Sygefraværssamtale

Mulighedserklæring og fastholdelsesplan

De nye regler ændrer ikke på, at din arbejdsgiver fortsat kan bede om en lægeerklæring om lovligt forfald – en såkaldt ”fri attest” – som dokumentation for at fravær skyldes sygdom.
Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i tilfælde af sygdom så kontakt sekretariatet.

 

 

Sygefraværs-samtale

Muligheds-erklæring

Fastholdelses-plan

Indkaldelse

Hvem tager initiativ, hvornår og hvordan?

Arbejdsgiver indkalder til samtalen

Indkaldelse kan ske telefonisk, pr. brev eller e-mail

Sygefraværs-samtalen skal holdes senest 4 uger efter 1. sygedag

Arbejdsgiver indkalder til samtalen

Indkaldelse kan ske telefonisk, pr. brev eller e-mail

Muligheds-erklæring kan udarbejdes når som helst i sygdomsforløbet (også efter raskmelding ovenpå periode med gentagne sygemeldinger)

Du kan anmode om en fastholdelses-plan, hvis du først forventer at være tilbage 8 uger efter 1. fraværs-dag eller senere

Anmodning skal ske skriftligt

Anmodning kan fremsættes når som helst i sygdoms-perioden

Hvad er varslet for indkaldelse? Rimeligt varsel

Rimeligt varsel

Arbejdsgiver skal også give rimelig frist for modtagelse af lægens bemærkninger til muligheds-erklæringen

Ingen frist
Hvem deltager?

Du og arbejdsgiver

Du kan medbringe en bisidder, fx din tillids-repræsentant

1. led – du og arbejdsgiver

Du kan medbringe en bisidder, fx din tillids-repræsentant

2. led – din læge efter samtale med dig

Du og arbejdsgiver
Hvordan?

Personlig samtale

Kan afholdes telefonisk, hvis personligt fremmøde ikke er muligt

Er du for syg til at deltage i nogen form for samtale, skal du kontakte din læge inden du meddeler arbejds-giver, at samtalen ikke kan finde sted (se Pligter og konsekvenser)

1. led – personlig samtale, hvor du og arbejdsgiver sammen udfylder muligheds-erklæringen

Kan afholdes telefonisk, hvis personligt fremmøde ikke er muligt

Er du for syg til at deltage i nogen form for samtale, skal du kontakte din læge inden du meddeler arbejds-giver, at samtalen ikke kan finde sted (se Pligter og konsekvenser)

2. led – din læge skal herefter attestere muligheds-erklæringen efter samtale med dig

Personlig samtale

Kan evt. udarbejdes i forbindelse med afholdelse af sygefraværs-samtale

Formål og indhold? Formålet er, at finde ud af, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet – fx gradvis tilbagevenden, optrapning, særlige skåne-hensyn mv.

Formålet er, at du fastholdes i arbejdet

Du og arbejdsgiver skal beskrive dine funktions-nedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer

NB! Der skal ikke foretages væsentlige ændringer i dine arbejdsopgaver

Din læge vurderer efterfølgende beskrivelsen samt den forventede periode, hvor en tilpasning af arbejdet eller fravær er nødvendigt

Formålet er at finde ud af, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet – fx arbejde på nedsat tid med optrapning, andre jobfunktioner og/eller brug af hjælpemidler mv.

NB! Der skal ikke foretages væsentlige ændringer i dine arbejdsopgaver

Pligter og konsekvenser?

Arbejdsgiver har pligt til at indkalde til samtalen, med mindre du er opsagt og skal fratræde inden 8 uger efter 1. fraværsdag

Det er en lægelig vurdering om du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale. Føler du dig for syg til at deltage i samtalen, skal du kontakte din læge, inden du meddeler arbejdsgiver, at du ikke kan deltage.

NB! Udeblivelse kan få ansættelses-retlige, men ikke dagpengeretlige konsekvenser

Du har pligt til at deltage personligt eller telefonisk

Det er en lægelig vurdering om du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale. Føler du dig for syg til at deltage i samtalen, skal du kontakte din læge, inden du meddeler arbejdsgiver, at du ikke kan deltage.

NB! Udeblivelse kan få ansættelsesretlige og dagpenge-retlige konsekvenser

Arbejdsgiver har ikke pligt til at imødekomme anmodning om udarbejdelse af fastholdelses-plan

Fastholdelses-planen er en aftale mellem dig og arbejds-giver om, hvad der skal ske i sygdoms-perioden

SYGEDAGPENGE

Sygedagpenge udbetales til personer, der er uarbejdsdygtige, og når uarbejdsdygtigheden skyldes sygdom. Den 1. juli 2014 trådte nye sygedagpengeregler i kraft.
Er du ansat så husk at tjekke din E-Boks
Er du i et ansættelsesforhold har du ret til løn under sygdom, og din arbejdsgiver har mulighed for dagpengerefusion svarende til din ret til sygedagpenge.

Din arbejdsgiver kan søge om dagpengerefusion efter 30 dage. Hvis din arbejdsgiver søger om refusion, skal du udfylde en blanket inden for en kort frist. Blanketten sendes til din E-Boks. Det er vigtigt at du holder øje med din E-Boks, da du kan risikere at blive trukket i løn, hvis du ikke får returneret blanketten inden fristens udløb.
Du har ret til sygedagpenge i 22 uger
Du har ret til sygedagpenge i 22 uger inden for en periode på 9 måneder.
De første 30 dages sygdom regnes ikke med i de 22 uger. Dette gælder også hvis du har flere sygeperioder inden for de 9 måneder. Men efter 30 dage medregnes sygeperioder uanset om din arbejdsgiver modtager dagpengerefusion eller ej.

Det vil sige, at du kan være sygemeldt i 30 dagen + 12 uger, raskmeldt i 2 måneder og derefter sygemeldt i 30 dage +10 uger, da begge perioder ligger inden for en periode på 9 måneder og fordi de første 30 dage ikke tæller med.

Helligdage medregnes ikke ved beregningen af sygedagpengeperioden.

Hvis du fx normalt arbejder 5 dage om ugen, og har været fraværende i 3 dage, medregnes der kun 3/5 uge ved beregningen af sygedagpengeperioden. Men har du genoptaget arbejdet, for eksempel på halv tid, tæller disse fraværsdage som hele fraværsdage.

Udbetaling af sygedagpenge ophører som hovedregel efter 22 uger, dog ophører sygedagpengene først til udgangen af en måned.
De 22 uger kan forlænges
Efter 22 uger svarende til fem måneders sygemelding fortsætter sygedagpengene ikke længere automatisk. Inden udløbet af 22 ugers sygemelding skal kommunen tage stilling til din situation, og om sygedagpengeperioden kan forlænges. Dine sygedagpenge stopper altså ikke automatisk.

Læs om mulighederne for forlængelse i § 27 i Lov om sygedagpenge

Hvis sygedagpengene ikke kan forlænges, overgår du til et jobafklaringsforløb. Her modtager man en ydelse på kontanthjælpsniveau, der dog ikke er afhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst.

Kontakt kommunen for svar på, i hvilke situationer du kan få sygedagpengene forlænget og reglerne for jobafklaringsforløb.

Sidst redigeret 18. juli 2017