På barsel? – husk at give besked

Hvis du er ledig og får arbejdsløshedsdagpenge fra en a-kasse, skal du anmelde det kommende barselsfravær til jobcentret og din a-kasse fem uger før forventet fødsel. A-kassen anmelder fraværet til Udbetaling Danmark.

Du vil modtage et brev fra Udbetaling Danmark, hvor du skal skrive under på, at oplysningerne fra din a-kasse er rigtige samt oplyse den forventede fødselsdato.

Du skal sende brevet tilbage til Udbetaling Danmark senest otte uger efter, du har modtaget det.

Sidst redigeret 9. juni 2017