Icon

Samlingspunkt for arkitekter og designere

Forbundet Arkitekter og Designere er den faglige organisation, der har særlig indsigt i arkitekters og designeres arbejdsliv.

Medlemmerne arbejder især med arkitektur, design, byplanlægning, byggesagsbehandling og ledelse. De er ansatte, selvstændige, studerende, freelancere, ledige og ledere.

Forbundet Arkitekter og Designere er derfor det oplagte samlingspunkt for alle, hvis kernekompetencer og arbejdsfelt ligger inden for arkitektur, design og lignende arbejde på akademisk niveau.

Som medlem kan du trække på en lang række ydelser, der stiller dig bedre på arbejdsmarkedet. Ikke kun som ansat, men også som selvstændig.

Forbundet Arkitekter og Designere

  • Rådgiver om løn, ansættelse, afskedigelse og kontrakter.
     
  • Arbejder for at give medlemmerne de bedste vilkår på arbejdsmarkedet.

  • Tilbyder gratis karriereudvikling og karrierecoaching til medlemmer.

  • tilbyder selvstændige medlemmer, der ikke har ansatte, ansvars- og erhvervsforsikringer til favorable priser.

  • Tilbyder medlemmerne billige forsikringer, lønsikring, helbredssikring og bonus på op til ni procent i over 4.600 butikker/netbutikker.
     
  • Du kan tilvælge et fagmasin til favorabel pris.
     

Læs mere om de mange medlemsfordele


Eneret til at forhandle overenskomster
Forbundet Arkitekter og Designere har som det eneste fagforbund i Danmark forhandlingsretten for den samlede arkitektstand.

Forbundet Arkitekter og Designere er en partipolitisk uafhængig og medlemsstyret organisation med omkring 5.700 medlemmer. Repræsentantskabet er forbundets højeste myndighed, og det er repræsentantskabet, der vælger forbundets bestyrelse.

Der findes udvalg på en lang række områder, hvor du som medlem har mulighed for direkte at gøre din indflydelse gældende. 

Forbundet Arkitekter og Designere er et forbund inden for Akademikerne (tidl. Akademikernes Centralorganisation, AC) for arkitekter, planlæggere, designere samt personer, der på akademisk niveau beskæftiger sig med arkitektrelateret arbejde.

Se videoer om forbundet

Forbundet Arkitekter og Designere på Facebook

Kom også med på Forbundet Arkitekter og Designeres profil på Linkedin



Sidst redigeret 08.07.2015