Icon
Eske Bruun er arkitekt i strategisk naboudvikling. Foto; Anita Corpas / FAOD

En bygning er ikke kun mursten, en bygning er også mennesker

SOCIAL ARKITEKTUR: En arkitektkarriere som demokrati-bygger er uden glimmer og guld, men rigeligt lønnet med kreativ og kunstnerisk betaling. Interview med first-mover Eske Bruun.

I Institut X på Godsbanen i Aarhus, som huser et væld af farvestrålende pop-up værksteder og virksomheder, svæver Tegnestuen Punkt og Felt som et legehus i et egetræ oppe under loftet.

Med udsigt og hulefornemmelse er Eske Bruun, en af de få arkitekter i Danmark, der har etableret en tegnestue alene med det formål at udvikle demokratisk arkitektur.  

En samskabende proces han kalder 'Strategisk nabolagsudvikling'.

Læs også: Fremtidens arkitekter er demokratiets katalysatorer Interview med professor Walter Unterrainer fra Arkitketskolen Aarhus. Om at arkitekter er fremtidens demokratiske byggematadorer. De er minglere, networkere og problemsolvere.

- Det er en helt nye verden, der åbner sig omkring det sociale engagement. Det er virkelig spændende og stimulerende at en arkitekt kan projektstyre, være kreativ og se muligheder i et teknisk, æstetisk og socialt krydsfelt, siger Eske Bruun.

Han er blandt de 10 ud af ca 150 nye unge arkitekter, der valgte social demokrati med professor Walter Unterrainer på Arkitektskolen Aarhus som linjefag.

Eske Bruun er samtidig en af de arkitekter indenfor demokratisk arkitektur omverdenen ifølge Walter Unterrainer kommer til at høre meget mere til.

Bydøden i Detroit 

Eske Bruun rejste i forbindelse med sit afgangsprojekt en måned til Detroit for at studere byen, der som den største by i USA’s historie gik bankerot i 2003.
Årsagen var en vigende bilindustri siden 60’erne, hvor produktionen først flyttede syd på og siden til østen.

Eftersom de fleste leverandører i byen var knyttet op på bilindustrien, blev konsekvensen en tom by med sociale problemer, få jobs og ingen penge til hverken erhverv eller bolig, og skolerne led et kæmpe knæk, da mange flyttede ud i forstæderne og skattegrundlaget smuldrede. 

- Men når hele bystyret fejler, hvilket vi også er ved at opleve i Danmark, blot i mindre målestok, så må borgerne selv tage over, siger Eske Bruun.

Nede på jorden følelse i Aarhus
Eske Bruun har frejdig etableret sig som selvstændig, og firmaets adresse er nøje valgt, for netop Aarhus rummer det, der skal til for at få demokratisk arkitektur til at gro, mener han.

- I Aarhus hjælper vi hinanden. Der er kort vej til kommunen og nært til en konstruktiv dialog. Aarhus kan noget særligt i forhold til iværksætteri og til at starte ting op. 

Byen huser tilstrækkeligt med mennesker, en kritisk masse, nok projekter og uddannelsesinstitutioner til, at der kan arbejdes tværfagligt, samtidig med at der er sådan-en-nede-på-jorden-følelse, hvor man kan få en snak med borgmesteren.

Eske Bruun peger på, at større byer har en større kransekage at komme op igennem. Strukturelt er der flere forskellige borgmestre og længere vej ind i rådhusene.

Fra mobbested til livsnerve

Aktuelt er Eske Bruun demokratiets byggematator på en beskeden tunnel ved Tilst skole, der indvies sidst i maj. 

En betontunnel, som egentlig er lavet, for at børnene kan færdes sikkert under vejen. Men svage LED lys og graffiti, gjorde den hurtigt til et skummelt mobbested.

Imidlertid er tunnel-projektet nu et resultat af ægte demokratisk arkitektur. 

Med Eske Bruun, en socialrådgiver og en emneuge om demokrati på Tilst skole som fødselshjælper er, skolen, håndværksfagene på Aarhus Tekniske skole og medielinjen på Aarhus Gymnasie gået sammen om at skabe en dyster tunnel om til legende eventyrsti.

Byggeriet har ikke blot givet brugerne mulighed for at udvikle egne rum. Det har også givet de unge rollemodeller gennem de håndværkere eller studerende, de har bygget med eller lavet medieindslag med.

Til gengæld kræver denne interagerende arkitekt-karriere, at man også er villig til give afkald på noget økonomi i begyndelsen. 

- Man kan ikke forvente at tjene en månedsløn til at starte med. Det er ikke realistisk. Det er ikke en succes fra dag et. Du giver afkald, men til gengæld får du rigelig kreativ og kunstnerisk betaling, pointerer Eske Bruun.

Men hvordan bliver man overhovedet en demokratisk arkitekt?
- Kom ud af tegnestuen.
- Kom ud af døren.
- Snak med folk ude i virkeligheden.
- Se det demokratisk potentiale
- Bring folk sammen
- Etablér fællesskaber.
- Snak om hvad tingene kan blive til.
- Starte projektet op.
- Hold ved

- Fremfor at tænke arkitektur som noget stort, som skal have fat i en masse fondsmidler på én gang, så kan man også tænke arkitektur som noget småt, der starter op, siger Eske Bruun og fremhæver et projekt i Gellerup.

- Det er bare et sted med vandrestier. Med tiden kan det vokse med at etablere shelters. Man behøver ikke at tænke hele den forkromede løsningen igennem på en gang. Det kan sagtens starte i det helt små. 

- Det skal være borgerdrevet engagement. Man kan ikke selv drive projektet frem. Men man kan mødes med noget interessante mennesker og have forskellige fagligheder, men projektet skal være borgerdrevet.

- Vi tror, at vi kan sidde bag tegnebordet og tænke os til det hele. Vi skal mere ud. Vi skal ud og lære, hvad det er, folk ved om et område. 

- Folk ved virkelig meget om, hvad problemstillingerne er, hvordan tingene fungerer, og arkitekturen fungerer 100 procent bedre, når borgerne er med ind over. 

- Og vi får bedre løsninger, og folk passer bedre på tingene, når de har ejerskab til det. Det er guld værd.  En bygning er ikke kun mursten, en bygning er også mennesker.

Arkitekter er samfunds byggesten

Imidlertid er det et kæmpe demokratisk problem, at arkitekter er meget centreret placeret i forhold til byerne og ikke er over det hele i samfundet, mener Eske Bruun. 

For  arbejdet begynder med det sted, hvor nabolaget, politikere, erhvervslivet og arkitekten kan mødes og tale konkret om tingene. 

Arkitekter har redskaberne til at bygge en model og pege, så alle er med og forstår. For ikke alle forstår en tegning, men alle kan forstå en model. Det er begyndelsen til at kommunikere på en ny og bredere måde, mener han.

- Man er ved at få øje for styrken i de små lokale initiativer og i forhold til at involvere og engagere folk. Folk vil også meget gerne være med, de har bare ikke værktøjerne til det, siger Eske Bruun.

Han forklarer, at det er en tilfredsstillelse at blive ved at være involveret i en sag, og at man som arkitekt ikke stopper, når bygningen er afleveret. Men at man tværtimod fortsætter, udvikler mere og får et længerevarende engagement i bygningens levetid fremfor et forløb, der hedder; få en opgave, tegn den, få den bygget og afslut den.

-Jeg synes det er fedt, at det lokale kan værdsætte det, jeg gør, og jeg kan mærke, at jeg kan gøre en forskel. 

- Det er sundt at have et længerevarende forhold til bygningen eller projektet og de mennesker, der skal bruge stedet. Hver dag. 

- Der ligger noget fantastisk stærkt i det daglige element. Det er der demokratiet er stærkest. For mig er demokratiet ikke en firårige ting. Demokrati er samtalerne, mødet med forskellige mennesker. Så folk selv udfylder rammerne, udvider nabolaget og styrker demokratierne. 

- Det er demokrati i min bog.

 

Eske Bruun er 31  og indehaver af Tegnestuen Punkt og Felt, der har til huse ved Godsbanen i institut for X, der er et vækstlag for iværksætteri uden økonomisk agenda.
Virksomheder kan her starte på på andet end økonomi som fx på baggrund af noget socialt eller kunstnerisk. 

Eske Bruun dimitterede fra Arkitektskolen Aarhus i sommer og arbejder fire dage i tegnestuen og underviser to dage om ugen på HTX i design.

Tegnestuen Punkt og Felt
anc