Icon
BioTrans Nordic jubler da Anker Boye fortæller at virksomheden har vunder Bæredygtighedsprisen. Fra venstre: Søren Pihl, Søren Jeberg, Julie Christiansen og bagerst Jens Jeberg.

BioTrans Nordic fik Odense Bæredygtighedspris

BioTrans Nordic fik Odense Bæredygtighedspris 2014 for et automatisk og lukket system, som fjerner madaffald direkte fra køkkenet.

Det blev BioTrans Nordic, der blev tildelt Odense Bæredygtighedspris 2014.

Som begrundelse for at det netop blev BioTrans Nordic, der løb af med prisen, fortalte Anker Boye blandt andet,  at det bæredygtige er et grundlæggende pejlemærke for virksomheden. BioTrans Nordics direktør Søren Jeberg glædede sig på hele virksomhedens vegne over den anerkendelse, det er at få prisen.

- Vi har brug for vækst, hvis Odense skal overkomme de store udfordringer, vi står over for. Og så glæder det mig selvfølgelig, når en odenseansk virksomhed tjener penge på en bæredygtig løsning, samtidig med at den blandt andet arbejder målrettet med miljø- og sundhedsaspekter. Og det vil Odense Bæredygtighedsråd gerne belønne med denne pris, siger Anker Boye.

- Vi er meget taknemlige og stolte for prisen, siger en af iværksætterne, Søren Jeberg, en pris som vi følte, at vi var i stærk konkurrence om. Vi håber, at prisen er med til at gøre opmærksom på vores miljøprojekt i Odense, omkring i Danmark, snart også i udlandet. Rigtig mange virksomheder, uddannelsesorganisationer, kommuner og lige, har allerede vist interesse for vores produkt, og vi håber da, at den interesse bliver større i fremtiden, ikke mindst med denne præmiering, sagde direktør, Søren Jeberg, der modtog diplomet for Bæredygtighedsprisen.
 
Om BioTrans Nordic
BioTrans Nordic arbejder for at øge bæredygtig udnyttelse af madaffald fra køkkener. Arbejdsmiljø, hygiejne, ressourceudnyttelse, grøn energi, sparet CO2 og god økonomi er i højsædet.
 
BioTrans systemet er et automatisk og lukket system, som fjerner madaffald direkte fra køkkenet. Det betyder færre tunge løft, mindre håndtering af madaffald og øget effektivitet. Samtidig er løsningen lugtfri, og almindelige affaldsbeholdere undgås – resultatet er bedre hygiejne i køkkenet.
 
BioMasteren kværner madaffaldet, og pumper det via et lukket system til en tank som blot tømmes 6-10 gange om året, hvilket reducerer CO2 udledning fra transporten. Den kværnede biomasse bruges til produktion af biogas, og samtidig recirkuleres næringsstoffer og organisk materiale til jordbrug.
 
Foruden BioTrans Nordic var også NCC Green Asphalt og Naboskabsambassadørerne nomineret til Odense Bæredygtighedspris 2014.

Anker Boye overrækker Bæredygtighedprisens diplom til Søren Jeberg og Søren Pihl fra BioTrans Nordic.


 

Spændingen er udløst og BioTrans Nordic er vinder af Odense Bæredygtighedspris. Fra højre Søren Phil og Søren Jeberg begge BioTrans Nordic. Anker Boye siger godt gået til Naboskabsambassadør Gulshan Din. NCC Green Asphalt ved markedschef Hans A. Muurholm var også nomineret.

pr