Icon
Arkitekt Bent Lykke. Privatfoto

BIM er sg nok kommet for at blive

3D modeller efter fotos, skalere hustegninger op og ned med et par klik og printe færdige styklister over alt fra beton til gipsplader. Få succes med BIM er et gratis tilbud fra Erhvervsakademi Sjælland.

Undersøgelser viser at byggebranchen kan spare op til 15 procent ved at bruge BIM programmer til bl.a. at lave 3D modeller ud fra fotos og undgå fejl. 

Men mange i branchen får ikke nok ud af BIM og derfor tilbyder Erhvervsakademi Sjælland nu et gratis ”Få succes med BIM” forløb.

Forløbet er for alle virksomheder i Region Sjælland, der allerede arbejder med BIM, men gerne vil blive bedre til det, og målrettet entreprenører, arkitekter, ingeniører, typehusfirmaer, producenter og større byggefirmaer.
Forløbet er gratis, men virksomheder skal stille med to - fire medarbejdere, som skal regne med at skulle bruge 65-75 timer på workshops og hjemmearbejde over et års tid.

Hos arkitektvirksomheden Møn Huset og Lykke og Nielsen Arkitekter har man succes med en ombygninger, arkitekttegnede typehuse og specialrestaureringer.

Imidlertid er det vanskeligt at skære noget af rugbrødsarbejdet væk og optimere i junglen af nye computerprogrammer.

- Der kommer hele tiden nye elektroniske værktøjer, og det er utroligt vigtigt, at vi får valgt de rigtige programmer til vores folk.

- Som arkitekt vil jeg hellere tegne huse med en blyant på et stykke papir, og så må andre oversætte stregerne til computeren bagefter, men BIM er sg nok kommet for at blive, siger Bent Lykke i en pressemeddelelse.

Han er uddannet arkitekt og har drevet arkitektfirmaet Lykke og Nielsen siden 1995 og Mønhuset siden 2005. 

Junglen af programmer og værktøjer til byggebranchen er en af grundene til at Erhvervsakademi Sjælland i Sjælland har lavet et helt nyt forløb ”Få succes med BIM” for alle virksomheder i byggebranchen i Region Sjælland. 

Hvis BIM programmerne bruges rigtigt kan de bl.a. afsløre eventuelle problemer på tegnebrættet allerede inden, at det bliver til dyre fejl på byggepladsen.

- Du får rigtigt meget ud af at bruge BIM rigtigt, fordi det koster så utroligt mange penge, hvis for eksempel udsparingerne i betonen ikke er placeret rigtigt og du er nødt til at skære nye ud. 

- Og hvis BIM bliver brugt rigtigt, opdager du den slags allerede i tegningerne, inden at I går i gang med byggeriet, forklarer Bent Lykke.

De nye muligheder for at kunne lave 3D modeller efter fotos, at kunne skalere hustegninger op og ned med et par klik og printe færdige styklister over alt fra beton til gipsplader til hvert enkelt byggeri får Mønhuset og Lykke og Nielsen Arkitekter til at gå med i det nye gratis ”Få succes med BIM” projekt.

Læs mere om projektet her

anc