Icon
Foto: Jes Larsen / Territorium

Arkitekter skal turde tale om merværdi

Tema: Fremtiden tilhører arkitekter, der vil arbejde for en bred samfundsdagsorden som under arkitekturens guldalder med boligbyggerier fra 1950’erne til 70’erne.

Af Morten Bonde

Danske arkitekter leverer kvit og frit mange timers værdifuldt forarbejde til bygherrer. Som regel er det ikke noget, arkitekter taler højt om. Men det bør de, mener Helle Juul fra Juul Frost Arkitekter

Hun har talt og skrevet om emnet mange gange før. Alligevel kommer der hele tiden nye tanker og betragtninger frem, mens Helle Juul lader sig interviewe om arkitekturens merværdi i et af mødelokalerne i det lyse kontormiljø hos Juul Frost Arkitekter på Refshaleøen i København.  

- Vi har svært ved at få anerkendelse som fag for det stykke forarbejde, vi lægger i en opgave, når vi eksempelvis kommer med forslag til, hvordan et areal kan optimeres. Den slags har stor værdi for kunden, men vi er ikke gode til at tage os betalt for det, indleder Helle Frost, der er den ene af tre partnere i det arkitektfirma, hun i sin tid var med til at etablere

- Der er en kultur blandt danske arkitekter for at arbejde gratis. Vi hjælper typisk med at skabe overblik over komplekse sager og projekter, ikke mindst i byplanlægningsprojekter og byudviklingsprojekter. Selvom det er noget, vi burde tage os betalt for, så ligger det i vores fag, at det er noget vi gør af ren interesse. Sådan er kulturen blandt arkitekter, siger hun.

Helle Juul er ikke i tvivl om, at mængden af gratis timer er vokset i takt med, at konkurrencen i branchen er taget til.

- Vi underbyder hele tiden hinanden. Det er en problematisk kultur, som er opstået fordi branchen er så presset. Sådan er det ikke i for eksempel Sverige, siger hun.

Ekspertise er penge værd
Samtidig erkender Helle Juul, at det er vanskeligt at bryde den onde cirkel, arkitektfirmaerne er fanget i, når de byder under hinanden:

- Jeg tror, at det eneste, vi som arkitekter kan gøre, er at italesætte den merværdi, vi giver kunden. Hvis alle vænner sig til at tale om merværdien, bliver det lettere at få kunden til at anerkende den og lettere for os at tage os betalt for den. Men som Lene Espersen, direktør for DANSKE ARK, tidligere har sagt, så er det noget, arkitekter har svært ved.

Helle Juul mener, at øvelsen med at tage sig betalt for merværdi, passende kan begynde med at kigge på egen virksomhed og de områder, hvor de enkelte firmaer har en specialistrolle.

- Når vi sælger ydelser, som vi har vores spidskompetencer indenfor, skal vi være de bedste, og det skal vi turde tage os betalt for. Her hos os er vi eksempelvis specialiserede i campusser, studieboliger og byrum. Vi skal være helt skarpe med at fortælle, at vi skaber merværdi i form af et godt arbejds- eller studiemiljø, der sikrer god trivsel for de studerende. Det kræver at vi kommer ud af vores comfort zone og står ved, at vi er eksperter, siger hun.

Undgå abstrakte ord
Helle Juul tilføjer, at det ikke er kun handler om at tale om merværdien men også om, hvordan arkitekter gør det..

- Tit bruger vi nogle alt for abstrakte ord om merværdien. Man kan tage et begreb som bykvalitet. Det betyder noget andet herude på Refshaleøen end det gør inde i København. Begge steder beskriver vi det med kvalitative, abstrakte begreber, eksempelvis ord som tilgængelighed, transparens eller åbenhed, siger hun og panorerer med hånden rundt i den hvide bygning, hvor store glaspartier og åbne rum giver frit udsyn til Københavns Havn med den lille havfrue og Langelinie på modsatte side.

Her er det, som arkitekter kalder transparens, et ord som fagfolk forstår men som ikke nødvendigvis giver mening for andre.

- Vi skal lære at tale om arkitektur på en anden måde med omverdenen, end når vi taler med hinanden. Vi er jo vant til at være i sammenhænge, hvor vi tager det for givet, at alle forstår hvad vi mener, når vi bruger de faglige begreber. Det skal vi være mere skarpe på at undgå, siger hun.

Det kan godt, lade sig gøre at forklare arkitekturens merværdi til andre end fagfolk, siger Helle Juul og nævner et eksempel:

Jeg kan huske en gang, vi i Norge arbejdede for et olieselskab. Undervejs snakkede vi selvfølgelig løbende med direktøren, og på et tidspunkt sagde han ”Jeg har lært terminologien”. Han havde fået de ord, vi bruger for merværdi, ind under huden. På den måde var det en læreproces for ham. Gennem dialogen med arkitekten var han blevet bevidst om, at han havde fået merværdi og dermed kvalificeret sit projekt mere end forventet.