Icon

Faglig støtte i Norge og Sverige

Hvis du skal flytte til Norge eller Sverige for at arbejde, er du godt stillet som medlem af Forbundet Arkitekter og Designere. De tre arkitektforbund i Skandinavien har nemlig en aftale om at yde hjælp og støtte til hinandens medlemmer.
 


Gratis for dig
Du kan være gæstemedlem hos AFAG i Norge eller hos Sveriges Arkitekter så længe du bor i landet og er medlem af FAOD herhjemme. De første 12 måneder, du bor i Norge eller Sverige, skal du kun betale kontingent hjemme i FAOD. Gæstemedlemskabet er gratis. 

Efter et års gæstemedlemskab opkræver gæstelandet halv kontingent. FAOD sænker til gengæld sin pris til det halve.

Hvis du er groet så fast i Norge eller Sverige, at du vil være fuldgyldigt medlem der, kan du let flytte dit medlemskab fra Forbundet Arkitekter og Designere.


Ligestillet med norske og svenske medlemmer

Aftalen mellem de tre lande betyder, at du som medlem af  i det store og hele kan opnå samme ydelser, som andre medlemmer af fagforbundet i det land, hvor du har bosat dig. Disse ydelser er bl.a.:

  • juridisk rådgivning om ansættelseskontrakter og arbejdsvilkår
  • rådgivning om selvstændig virksomhed
  • rådgivning om job, karriere og arbejdsmarkedet
  • rådgivning om uddannelses- og efteruddannelsesspørgsmål
  • deltagelse i medlemsmøder og gratis arrangementer

Rådgivningen kan foregå telefonisk, via e-mail eller ved personligt fremmøde.

 

Der er dog visse undtagelser. Du får nemlig ikke:

  • demokratiske rettigheder i fagforeningerne
  • økonomisk og juridisk bistand i retssager
  • ekstern juridisk bistand og andre eksterne tilkøbsydelser
  • økonomisk tilskud ved konflikter
  •  

Læs: Nordisk samarbejde kan ses på lønsedlen

Sidst redigeret 16.04.2015